Sidevisninger i alt

Follow on Bloglovin

fredag den 24. januar 2014

Lasagne ala Dukan



Når der er semifinale i fjernsynet og god mad på tallerkenen, så bliver livet da ikke bedre? Jo, så skulle det da lige være hvis kæresten var herhjemme hos mig, i stedet for på arbejdet... 
Nå men, normalt går jeg ikke særlig meget op i håndbold, men når man nu beslutter sig for at se en kamp, så bliver man sgu helt bidt af det og det ser ud til at blive en rigtig gyser! ;-)

I dag har min mor og jeg fået lasagne, på bedste Dukan manér! Jeg har gået og været lidt opgivende her fortiden, fordi jeg ikke har kunne spise lige hvad jeg havde lyst til, som jeg plejer, men denne lasagne folkens, den kan jeg varmt anbefale! Det er noget af det lækreste jeg nogensinde har smagt!

Ingredienser:
  • 500 g oksefars 3-7 %
  • 1 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 hel rød chili
  • 1 squash
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 dåse tomatpúre 
  • paprika, salt, peber, allround krydderi
Fremgangsmåde:

  1. Svits kødet sammen med løget, hvidløgene og chilien indtil kødet er brunet. 
  2. Kom dåsen med tomatpúre i blandingen og rør godt. Derefter kommes dåsen med hakkede tomater i. 
  3. Imens sovsen koges op, laves der "lasagne plader" af squashen. Man bruger en kartoffelskræller og skræller tynde skiver af den, som lægges i lasagnefadet, ligesom når man bruger almindelige plader. 
  4. Kødet skal krydres rigtig godt, så spar endelig ikke på krydderierne. 
  5. Fordel fyldet således: squash-plader, kød, squash-plader, kød. 
  6. Bag lasagnen i 30 minutter på 180 grader varmluft. (Bruges alm. ovn skal den bages på 200 grader)

Ovenpå kødfyldet laver jeg en lækker Dukan bechamelsovs. Til den skal du bruge:
  • 3 dl skummetmælk (andet mælk kan selvfølgelig godt bruges, men os Dukan'ere må kun fået skummetmælk)
  • 1 spk. majsstivelse
  • 2 okse boullionterninger
  • Salt, peber og en anelse muskatnød
Fremgangsmåde:
  1. Det hele blandes og koges op i en gryde.
  2. Fordel ovenpå kødet og sæt lasagnen i ovnen. 

Håber, at I får en fortrinlig aften og så beder vi til at Danmark lige tager sig sammen og vinder den semifinale! :D

2 kommentarer:

  1. Hvad svitser du kødet i? Eller har du bare en hamrende god pande? :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bruger som regel en lille smule olie, men nogle pander kan man stege på helt uden brug af fedt. Er du på Dukan kur? Undskyld det sene svar - jeg havde ikke fået en notifikation om at der var kommet en kommentar :D

      Slet