Sidevisninger i alt

Follow on Bloglovin

mandag den 3. februar 2014

I kapløb med tiden!



I fredags var min kæreste og jeg sammen med en af vores rigtig gode venner, Mads. Vi havde besluttet, at vi skulle lave noget mad sammen og tage en tur i biografen - bare sådan en stille og rolig aften i godt selskab. 
Det gode selskab fik vi - men en stille og rolig aften fik vi ikke! 

Da vi skulle til at bestille billetter, fandt vi ud af, at den film vi ville se ikke gik i Esbjerg biografen, men i stedet i Varde. Der var STOR uenighed om, hvorvidt vi skulle tage hele vejen til Varde for at se en film. Toget gik fra banegården kl. 17.30 og det var først da klokken var 17.16 vi fandt ud af, at vi skulle afsted. Vi tog en taxa ind på banegården, og med bogstaveligtalt 5 minutter tilbage, skulle vi stå i kø for at bestille billetter. Vi løb så hurtigt vi kunne og vi nåede det sgu! Dørene lukkede lige som vi gik ind i toget. Pyha! 

Da vi ankom til Varde, gik vi hen på Mcdonalds for at spise noget aftensmad og eftersom jeg havde taget fejl af tiden for, hvornår filmen gik, fik vi satans travlt igen! Vi løb afsted, og da vi endelig nåede frem, så tog de ikke imod Mastercard i den lille biks de kaldte biograf ;). Vi måtte afsted igen for at hæve penge, og det skal lige siges at filmen er begyndt. Men vi fik hævet penge, set filmen og endte med et tog hjem igen - så det var alt i alt en vellykket aften!




1 kommentar: