Sidevisninger i alt

Follow on Bloglovin

torsdag den 20. februar 2014

Man kan ikke blæse og have mel i munden

Jeg er sådan en type person, som gerne skal have at livet ikke står alt for stille. På mine snart 3 år i gymnasiet har jeg følt, at jeg sad fast i et urokkeligt helvede med lektier, afleveringer og alt for lidt fritid - det er også derfor, at min skønne kæreste og jeg har valgt, at vi gerne vil holde et sabbatår før vi rejser hjemmefra.
Det virker som den klogeste beslutning, da vi gerne vil ud og rejse og tjene nogle penge, men på den anden side, så føler jeg også efter tre år sammen nu, at jeg er klar til at have ham for mig selv, i vores eget hjem - og tanken om at skulle vente et år ekstra på det, er altså også bare ulidelig. Jeg vil have mit eget - jeg vil handle ind og jeg vil indrette vores lejlighed! ;)

Vi er et par, som elsker at rejse. Jeg blev inviteret med til Kroatien efter blot et halvt år, som par. Vi havde den bedste ferie sammen med mine svigerforældre. Vejret var godt, maden var god og humøret var højt!

Mortens forældre boede inde i campingvognen, og vi boede i et lille telt udenfor. Vi lå så langt ud mod vandet, som overhovedet muligt - det var så dejligt at vågne op til hver morgen.
På stranden var der forskellige aktiviteter, som f.eks. sorte baderinge, som blev spændt fast til en speedbåd og så gik det ellers stærkt! Det var rigtig sjovt, lige indtil jeg faldt af og de glemte mig langt ude på havet ;) øv.. Det eneste jeg havde i tankerne der, var at jeg højest sandsynligt ville blive spist af en haj.


Efterfølgende har vi været i London og en tur til Tyrkiet


Vi sætter begge rigtig stor pris på vores dejlige rejser - og det er også derfor at vi bare må bide det i os endnu et år, så vi kan få råd til både Afrika, USA og Norge i vores sabbatår! 

... MEN, nå vi så har holdt sabbatår, så hedder det altså bare Aalborg Uni for Morten og University College for mit vedkommende. Jeg vil utrolig gerne uddanne mig til lærer, og Morten vil gerne læse Interaktive Digitale Medier, hvilket er det fint ord for spildesigner ;) 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar