Sidevisninger i alt

Follow on Bloglovin

torsdag den 27. februar 2014

Aalborg?


På ovenstående billede ses Danmarks fjerde største - og måske min og min kærestes kommende studieby, Aalborg. Vi har længe snakket om byer og hvor vi gerne vil studere - og vores valg har længe stået på Aarhus. Det er nok fordi, at vi har hørt så meget godt om byen. Den er både stor, der er et dejligt studiemiljø og så er der en stor gågade med nogle fede natklubber.

Af både økonomiske og adgangsmæssige årsager har vi taget et kig på Aalborg i stedet. Lejlighederne er både billigere og det er "lettere" at komme ind på drømmestudiet. Men hvad er ulemperne så?

Jeg har nogle forskellige fordomme, som jeg vil håbe nogle af jer måske kan få bekræftet eller afkræftet for mig?

  1. Byen er lille og kedelig - minder meget om Esbjerg.
  2. Der er ikke nogle gode steder at gå i byen. 
  3. Der er ikke så mange seværdigheder. 
Er der nogle af Jer, som bor i Aalborg eller har kendskab til byen, som tænker "Hvad fanden fejler hun? Aalborg er sgu da den fedeste by!" - så må I altså meget gerne komme på banen. 

Min kæreste har været så sød at give mig en mini ferie fra "Smart box" i julegave - og vi overvejer rigtig meget at bruge den i Aalborg, bare for at se byen an. Har I nogle gode ideer til, hvad vi evt kan lave når vi ankommer til byen for at få det bedste indtryk af byen? :-)

Mange hilsner, Nadia 

2 kommentarer:

  1. Puha Nadia - du har fået det heelt forkerte indtryk af den mest fantastisk by i hele Danmark! Og jeg burde vide hvad jeg snakker om, siden min søster har boet der i nogle år efterhånden ;-). Bruger lige lidt tid til at afkræfte dine fordomme:

    1) Byen er ENORM! Er selv faret vild tons af gange og den minder overhovedet ikke om Esbjerg på nogen måde! Byen har det bedste af "begge verdener": Der er utroligt meget by, hvor man både kan shoppe, fitness, crossfit, spise og meget andet, og så har den også nogle fantastiske grønne områder, hvor man kan falde ned til jorden, gå en tur osv.

    2) Har du hørt om gaden? Har endnu ikke selv fået æren af at besøge den, men min søster har været der tonsvis af gange og hun siger, at bylivet i gaden er FANTASTISK! Det er så meget anderledes i forhold til kedelige Esbjergs byliv og gaden er kendt som en af Danmarks bedste steder at gå i byen!

    3) Seværdighederne kommer an på hvad du gerne vil se. Vil mene, at Aalborg har det mange andre byer også har - museum, legeland, kunst osv. Men ikke at forglemme Aalborg Zoo, som er fantastisk. Hvis man er vild med historie, er der en udstilling om besættelsen nede ved fjorden.

    Hvis du har andre spørgsmål, spørger du bare ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Helle!

      Dejligt med et så fyldestgørende svar! Tusinde tak skal du have.
      Nu får man da helt lyst til at tage afsted og se det selv. Du aner ikke, hvor meget det har hjulpet! Det er det der med, at man kun hører om Århus og KBH, som om det er det eneste der dur, så går man jo og forestiller sig alt muligt dårligt om de andre.

      Det lyder i hvert fald rigtig fantastisk det du skriver og er plus er, at der er en zoologisk have. Jeg er vild med dyr! :-)

      Tak igen for din fine respons :-)!

      Slet