Sidevisninger i alt

Follow on Bloglovin

mandag den 24. februar 2014

Hvorfor er det så svært?

Hvorfor er det så ulideligt svært at være på en kur? Det er et spørgsmål, som jeg stiller mig selv hver evig eneste dag, men alligevel er det flødekagen der vinder over guleroden?

Jeg har aldrig været overvægtig før - men indenfor de seneste par år har jeg virkelig ladet det hele tage overhånd. Jeg har ikke dyrket motion, fordi jeg har været for stresset med min skole (eller det er det der er min undskyld i hvert fald!) og så har jeg ellers bare hygget mig for meget med gode sager.

Det skræmmende er, at der hver gang jeg spiser usundt mad er nogle alarmklokker der ringer i mit hoved, men alligevel vælger jeg at ignorere dem og overbeviser mig selv om, at man jo heller ikke skal være for hård ved sig selv - men sandheden er, at det skal man sgu, hvis man vil have nogle resultater.

... Jeg ved bare ikke, om der findes den perfekte kur. Det har nok mere noget at gøre med, at man skal have den rette indstilling før man påbegynder en sådan livsændring. Man skal virkelig ville det, hvis man vil tabe sig, eller blot omlægge sin kost - og det må jeg nok indrømme, at jeg har nok ikke villet det så meget, for så tror jeg heller ikke at jeg bliver ved med at tabe til mit belønnelsescenter i hjernen.

En start er, at man virkelig skal sætte sig ind i kosten og finde ud af, hvilken mad man skal spise og i hvor store mængder der er sundt for en. En hovedregel, som aldrig svigter er, at hvis man vil tabe sig, så skal man forbrænde flere kalorier end man indtager. Det er ikke til diskussion.

For mig er det vigtigt, at det ikke hver gang bliver et nederlag for mig når jeg ikke gennemfører den kur jeg har sat mig for, men i stedet vil jeg gøre det til en sejr når jeg har spist et æble, i stedet for et stykke kage i 12 pausen.

Dette er ikke et hade-indlæg imod forskellige slankekure, for jeg er 100 % sikker på, at der er rigtig mange mennesker der får en masse ud af kure, det er mere en heads-up til dem, som føler det samme som mig, nemlig nederlag på nederlag hver evig eneste gang en kur fejler.

Du skal IKKE bare lade stå til - det må du ikke gøre imod dig selv og din krop. Gør så meget, som muligt for at spise sundt, men lad være med at gøre dig selv ned over det. Det skal være noget dit sind gør i fællesskab med din krop, og ikke kun dit sind der bare kører afsted uden at din krop kan følge med. :-) Jeg vil i hvert fald stoppe med at være så hård ved mig selv og glæde mig over de små sejrer jeg har, når jeg har løbet en tur, været på arbejde, spist pomelo eller bare har sagt nej til kage i skolen.

Budskabet er soleklart! Gør alt hvad du kan, mere kan du ikke gøre :-) god aften herfra. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar